Få råd til din drømmerejse


Rejser er lig fornyet energi, nye oplevelser og perspektiver på livet. De fleste elsker at rejse, men det kan også være svært at få råd til. Drømmer du om at rejse til Afrika, Asien eller et hvilket som helst andet sted hen i verden, kræver det nemlig en god slat penge.

Vi kommer her med gode råd til, hvordan du bedst sparer op, så du kan få råd til at komme på din drømmerejse.

Lav en madplan og indkøbsseddel

Mange af os har sikkert et køleskab, der bugner med mad. Og inden vi når at få det spist, er det blevet for gammelt og ryger i skraldespanden. Hvis du er én af dem, smider du mange penge ud i skraldespanden hver måned. Og det hjælper dig ikke med at spare op til en rejse.

Sørg derfor for at lave en madplan. Du har sikkert hørt det før, men ikke desto mindre er det et tiltag, der kan spare dig for mange penge. Gør det til en vane at sætte dig ned hver søndag eller en anden dag på ugen, og læg en plan for, hvad du skal have at spise den kommende uge. På den måde får du overblik over dit madforbrug. Det gør det også meget lettere for dig at lave en indkøbsseddel og holde dig til den.

Når du står i supermarkedet uden en indkøbsseddel, kommer du hurtigt til at famle i blinde og tage lidt forskelligt ned i kurven, som du egentlig ikke får brugt. Ved at lægge en plan køber du madvarer ind, som kan bruges i flere retter i løbet af ugen. Og du undgår desuden de drilske impulskøb.

Spar på vand og energi

Lader du vandet rende, når du børster tænder? Hvis du gør, er det en god idé at slukke hanen, mens du skummer dine tænder ind i tandpasta. Det er et lille tiltag, som kan virke ubetydeligt, men på årsbasis sparer du meget vand. Og der er jo heller ingen grund til at lade vandet løbe, når du alligevel ikke bruger det. Det samme gælder, når du er i bad. Hvis du ikke allerede har gjort det til en vane at slukke for vandet, mens du sæber hår og krop ind i shampoo, så gør det nu. Der løber meget varmt vand ud af en bruser, og det kan hurtigt mærkes på pengepungen, hvis du begrænser det.

Gør det også til en vane at huske at slukke lys, TV og andet elektronik, når du alligevel ikke bruger det. Det bruger enormt meget strøm. Og hvis du tager fra din bolig en weekend eller længere, er det også én god idé at slukke for strømmen til internet, TV og andet.

Lad bilen stå – tag cyklen

Bor du ikke langt fra dit arbejde, og kunne du i virkeligheden godt tage cyklen? Så er det med at få gang i pedalerne. Selvom du ikke har langt til arbejde, bruger du alligevel mere brændstof, end du tror. Tager du i stedet cyklen, er det helt og aldeles gratis. Og ovenikøbet får du masser af frisk luft og motion, som hurtigt vil kunne mærkes på dit energiniveau. Måske du endda arbejder mere effektivt, når du møder ind på arbejde.

Har du langt til og fra arbejde, kan det være en god idé at lave en køreordning med andre kolleger. Det er både godt for miljøet og alle parters pengepung, hvis I kan splejse om benzin.

Køb brugt

Der findes efterhånden mange secondhand-markeder og -butikker, hvor der er rig mulighed for at gøre sig et røverkøb. Det gælder både bøger, tøj, møbler og andet. Står du derfor og mangler en bluse til firmafesten eller den store runde fødselsdag, er det værd at købe det brugt for at spare penge.

Flere auktionssider på nettet indeholder både tøj og møbler, hvor du kan købe nye eller næsten ubrugte varer til en brøkdel af den oprindelige pris. Det er også en fin måde for dig at oprette annoncer på tøj eller genstande, som du ikke længere bruger, så du via den vej kan få skrabet lidt ekstra penge sammen til din drømmerejse.

0.00 avg. rating (0% score) - 0 votes

Categories: Rådgivning

Leave a Comment

Vi vil meget gerne høre os om dine erfaringer. Skriv endelig en kommentar herunder.
Bemærk: Din e-mail adresse vil ikke blive offentliggjort, men kun brugt så vi kan give dig besked når din kommentar bliver publiceret. Du behøver ikke skrive dit fulde navn hvis du gerne vil være anonym.